


Randers FC vandt sin anden kamp i streg mandag aften i 3F Superligaen.
Først vandt randrusianerne over Sønderjyske Fodbold og mandag gik det udover FC Nordsjælland.
I første halvleg var der ikke meget, der skilte de to mandskaber ad, men så slog Randers til med tre scoringer i anden halvleg.
- Det betyder utroligt meget. Vi spiller en rigtig god kamp. I første halvleg synes jeg, at vi kæmpede utroligt godt, og så kom vi ud til anden halvleg, hvor det tekniske niveau var højere, og vi var mere på bolden og fik stukket kniven ind. Så det var en rigtig god præstation, siger Mike Themsen til Bold.
Selvom begge sejre giver tre point, har en sejr mod FC Nordsjælland en større betydning for Mike Themsen.
Han har nemlig tidligere repræsenteret FC Nordsjælland, selvom det efterhånden ligger nogle år bagud.
- Det er klart, at det betyder altid lidt mere for mig, når det er mod gamle klubber. Man vil gerne vise noget, slår Mike Themsen fast.
Den 19-årige offensivspiller kan i øvrigt glæde sig over, at Randers rykker forbi FC Nordsjælland i tabellen. De har henholdsvis 13- og 12 point.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere

Randers FC
3F Superliga






























