Theo Sander var stærkt medvirkende til, at OB lørdag aften hentede et enkelt point mod FC København.
Den 20-årige keeper havde flere gode aktioner i 1-1-kampen, der blev spillet i Parken, hvor Sander var glad for at være tilbage:
- Det var fedt at være tilbage i Parken. Det er jo et sted, jeg har været mange gange, men det var fedt at spille her igen, siger målmanden.
Theo Sander spiller nemlig i OB på en lejeaftale fra netop FCK, men det fyldte ikke for den unge keeper, at han skulle spille mod den klub, der ejer ham:
- Det tænkte jeg ikke over, før en af jer journalister spurgte mig om det. Jeg spillede i OB-trøjen, som jeg ville have gjort i alle andre kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har det super godt her i OB. Vi har noget potentiale, og det tror jeg, at alle kan se. Så er det bare om at få det ud på banen, siger Sander, inden snakken går på fremtiden:
- Lige nu drømmer jeg om en god fremtid i OB, slår Theo Sander fast.
Den 20-årige målmand har kontrakt med FC København frem til 2028, men OB har sikret sig en købsoption på keeperen.
Derfor kan Theo Sander meget vel få opfyldt sit ønske om en fremtid på Fyn.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere

FC København
OB
3F Superliga



































