For tiden ligger bolden stille i dansk fodbold, men snart går klubberne i gang med forberedelserne til forårssæsonen.
I Thisted glæder kantspilleren Casper Olesen sig overordentligt meget til at komme tilbage.
- Det bliver skønt at starte op igen og se gutterne. Vi har haft en lang ferie, så det kribler lidt i en efter at komme i gang igen, siger Casper Olesen til klubbens hjemmeside.
- For mit vedkommende er pausen primært blevet brugt på at få bygget kroppen op igen efter en skade, jeg fik i slutningen af sæsonen. Vi har heldigvis en lang opstart, hvor alle kan nå at finde fodboldformen igen, siger han.
Thisted ligger ved vinterpausen på niendepladsen i 1. division med 22 point i 19 kampe.



Thisted FC
Betinia Liga






























