2. Division -Thisted klar til 1. division efter Avartas nederlag
2017-05-21 15:00:14
Foto: Rasmus Lykke, Thisted FC

Thisted klar til 1. division efter Avartas nederlag

Thisted er klar til 1. division, efter Avarta tabte 2-3 til Kjellerup i 2. divisions oprykningsspil. Brabrand vandt 1-0 over Hvidovre.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 11. runde

FT

AVA

1 - 0

MAR

Søndag blev der spillet tre kampe i 2. division oprykningsspil, men udover de seks involverede hold kiggede Thisted nok også med på livescore.

Thisted kunne nemlig sikre oprykning til 1. division, hvis Avarta ikke fik fuld pointhøst mod Kjellerup. Lasse Møberg sørgede for en tidlig Kjellerup-føring, men i anden halvleg udlignede Thomas Christiansen til 1-1.

Den tidligere Superliga-spiller Thiago Pinto Borges bragte Avarta på 2-1 efter 77 minutter, men med to mål på ét minut af Mikkel Dahl snuppede Kjellerup en 3-2-sejr.

Dermed kan Thisted ikke længere hentes, og Bo Zinck efterlader dermed sit hold i 1. division, når han til sommer forlader klubben.

Andetsteds vandt Brabrand 1-0 ude over Hvidovre på mål af Simon Riis, og holdet ligner fortsat et godt bud på den anden oprykker. Med fem runder igen indtager de andenpladsen.

Samtidig vandt Aarhus Fremad 3-2 over Greve. Greve var ellers foran 2-0 ved pausen takket være Nicolaj Clausen og Rasmus Tangvig Sørensen, men på bare ét minut sørgede Mathias Valentin og Jeppe Carstensen for 2-2, inden Martin Frandsen på et straffespark scorede til 3-2.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 11. runde

FT

AVA

1 - 0

MAR

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce