2. Division -Thisted skriver med De Vecchi
2016-08-12 11:04:35
Foto: Rasmus Lykke / Thisted FC

Thisted skriver med De Vecchi

Thisted meddeler, at de har skrevet et halvt år med offensivspilleren Renato De Vecchi, der tidligere har været i Skive.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Siden årskiftet har den tidligere Skive-spiller Renato De Vecchi været i Thisted som amatør, men nu har klubben lavet en aftale for resten af efteråret med offensivsspilleren, der håber på et endnu længere ophold.

- Jeg har lavet en aftale med Thisted FC indtil december, men det betyder ikke, at jeg vil forlade klubben efter den periode. Jeg vil gøre mit bedste indtil december, og så skal vi snakke sammen igen og se, hvad der vil ske. Jeg er meget glad for, at jeg kan få lov til at fortsætte i Thisted FC og fortsætte min gode udvikling gennem træning på højt niveau og kampe for holdet, siger De Vecchi i en pressemeddelese.

- Vi er glade for, at Renato har valgt at forlænge opholdet med Thisted FC, trods flere andre tilbud. Han har vist sig i foråret til at være en spiller med store individuelle kvaliteter, og derfor var der ikke de store overvejelser i forhold til at skulle beholde Renato i efteråret. Vi glæder os til at se flere prøver på hans store kvaliteter i efterårets grundspil i 2. division og håber han kan være med til at sikre klubben en plads i forårets oprykningsspil til 1. division, supplerer cheftræner Bo Zinck.

27-årige De Vecchi og Thisted tørner fredag sammen med Odder.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce