Det tidligere AC Horsens- og FC Midtjylland-talent Andreas Raahauge skifter bunden af 2. division ud med midten af rækken.
Fredag meddeler Thisted FC nemlig, at man har skrevet kontrakt med den 23-årige målmand, der kommer til fra Holstebro.
- Andreas har taget tilløb til at slå igennem som seniorspiller, men har i efteråret vist, at han er en målmand med et kæmpe potentiale. Det potentiale ønsker Thisted FC at være med til at folde ud i fuldt flor, hvorfor vi hos Thisted FC selvfølgelig er svært begejstret for at have fået Andreas i TFC-folden, lyder det i en pressemeddelelse.
Andreas Raahauge har sat sin signatur på en aftale til sommeren 2023.


Thisted FC
Holstebro Boldklub
CampoBet 2. division




























