Thomas Frank har svært ved at overvinde Tottenham-fansenes hjerter.
Torsdag aften spillede Spurs 0-0 ude mod Brentford, og den danske manager blev efter opgøret mødt af buh-råb fra de medrejsende Tottenham-tilhængere.
Frustrationerne fra fansene kommer delvist grundet, at Tottenham roder rundt på 11.-pladsen i Premier League, men det handler i lige så høj grad om det spillemæssige udtryk.
Det fortæller Jack Pitt-Brooke, der er journalist ved The Atheltic og følger Tottenham tæt, som Bold har været i kontakt med.
- Tottenham-fansene er blevet mere og mere frustrerede over Thomas Frank de seneste måneder. Ikke på grund af resultaterne, som er ok, men på grund af præstationerne.
- Fodbolden har for det meste været kedelig, nogle gange decideret grim, og fansene har fået nok. Der har været for mange kampe denne sæson, hvor Spurs ikke har fået noget ud af bolden, fortæller Jack Pitt-Brooke.
Artiklen fortsætter efter billedet

Frustrationen handler altså ikke kun om placeringen i ligaen, men i høj grad også om, hvordan holdet spiller på banen.
- Jeg tror ikke, fansene har urealistiske forventninger til dette hold, men de vil gerne se, at holdet spiller med en vis stil og kreativitet. De vil se offensiv fodbold. Og det har de slet ikke set fra Thomas Frank indtil nu.
Ikke længere et top-4-hold
Thomas Frank overtog i sommer tøjlerne i Tottenham efter Ange Postecoglou.
Australieren førte klubben til en 17.-plads i Premier League i den seneste sæson, men han vandt samtidig Europa League.
Derfor rejser det spørgsmålet: Har Tottenham-fansene urealistiske forventninger til klubben?
- Det er et interessant spørgsmål. Man skal huske, at Spurs ikke kun sluttede som nummer 17 sidste år, de vandt også Europa League, og det var kun fordi, de fokuserede på Europa, at de endte så lavt i Premier League. Deres reelle niveau er meget højere end det, fortæller Pitt-Brooke og fortsætter.
- Jeg tror ikke, Spurs længere tydeligt hører til blandt top fire eller top seks, som de plejede. Men de har stadig nogle gode spillere, og et realistisk niveau for dem er mellem 5. og 8. pladsen i ligaen.

Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
Offensive kvaler
Tottenham har i indeværende sæson været hårdt ramt af skader hos flere bærende spillere - særligt i offensiven.
Dejan Kulusevski har været fraværende hele sæsonen med en skade, James Maddison blev i sommer ramt af en korsbåndsskade, og Dominic Solanke har også siddet ude det meste af efteråret.
Netop disse udfordringer har haft betydning for holdets offensive spil, forklarer Jack Pitt-Brooke.
- Frank har haft uheld med skader på Kulusevski, Maddison og Solanke, som virkelig har reduceret kvaliteten på de offensive positioner. Alle ved, at de spillere, Frank har til rådighed, ikke er topklasse. Men fansene mener stadig, at han burde gøre det bedre.
Hvis Thomas Franks skal forsøge at overvinde fansene, så har Jack Pitt-Brooke et simpelt råd til danskeren.
- Spil noget bedre fodbold! Det handler ikke kun om resultater og sejre. Det handler om præstationer. De skal snart begynde at spille bedre, afslutter han.
Tottenhams næste opgave er på søndag, når de får besøg oprykkerne fra Sunderland.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mereGør Premier League endnu sjovere!
Tror du, du har styr på stjerner, start 11'ere og styrkeforhold i Premier League? I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, dyster mod venner og får noget på spil i hver eneste kamp – også de kedelige, du normalt bare har kørende i baggrunden.
Vælg dine spillere, ram plet og vind håneretten over venner og kollegaer i Premier Manager. Spillet starter 16. januar 2026 – sæt dit gratis hold i dag.
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.

Tottenham
Premier League





























