Liga I -Thomas Juel-Nielsen rykker til Rumænien
Foto: Gaz Metan Medias
2019-10-24 20:08:15
Foto: Gaz Metan Medias

Thomas Juel-Nielsen rykker til Rumænien

Gaz Metan Medias skriver på klubbens hjemmeside, at Thomas Juel-Nielsen har fået kontrakt med klubben frem til næste sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Thomas Juel-Nielsen har stået uden klub, siden hans kontrakt med 3F Superliga-klubben SønderjyskE udløb denne sommer, men nu har den danske stopper fundet sin nye arbejdsgiver.

Rumænske Gaz Metan Medias skriver på klubbens hjemmeside, at man har sikret sig den 29-årige forsvarsspiller på en kontrakt frem til næste sommer. Den kontrakt kan efterfølgende forlænges med yderligere ét år.

Thomas Juel-Nielsen har været i dialog med Silkeborg IF i den seneste tid, og talte tidligere på måneden positivt omkring muligheden for at spille i Superliga-klubben.

- Jeg kender til interessen. Det er op til Silkeborg nu. Jeg er ikke i tvivl om, at det ville blive et godt partnerskab, sagde han til bold.dk den 4. oktober.

Det skifte blev altså ikke til noget, og nu skal Thomas Juel-Nielsen tørne ud for den rumænske klub frem til næste sommer.

Gaz Metan Medias ligger i øjeblikket nummer fire i den bedste rumænske række.

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce