2. division -Thomas Mikkelsen er brandvarm for Kolding: Jeg står skarpt
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2023-06-05 14:40:00
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Thomas Mikkelsen er brandvarm for Kolding: Jeg står skarpt

Den tidligere Superliga-spiller Thomas Mikkelsen har scoret otte mål i de seneste otte kampe for Kolding IF i 2. division. Han siger til bold.dk, at han nyder at hjælpe holdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 30. runde

FT

AAF

1 - 3

KIF

1'
01
Thomas Mikkelsen
Mål
29'
02
Thomas Mikkelsen
Mål
30'
03
Thomas Mikkelsen
Mål
84'
13
Patrick Tjoernelund
Selvmål

Kolding IF var en tur i Aarhus i søndags i 2. division, og det endte med at blive det helt store Thomas Mikkelsen-show. 

Den tidligere OB-angriber leverede nemlig et hattrick i 3-1-sejren over Aarhus-klubben. 

33-årige Mikkelsen er lige nu noteret for 13 sæsontræffere i 2. division, og otte af dem er kommet i oprykningsspillet i de seneste otte kampe.

Han mener, at han er kommet i tiptop-form, og det er en af grundene til, at målene bliver haglet ind. 

- Personlig succes kommer efter holdets succes, så det er altid rigtig vigtigt, at vi vinder, og det er specielt vigtigt med så stor spænding i toppen. 

- At jeg lavede tre mål og blev kampafgørende er bare en ekstra bonus. Jeg vil bare gøre alt for at hjælpe holdet, og det gav pote, siger Thomas Mikkelsen til bold.dk.

Hvorfor kører det så godt for dig i øjeblikket?

- Efter opstarten i vinter har jeg stået skarpt. Så kom jeg uheldigvis til skade med skulderen mod Thisted. Så var jeg ude i de næste tre-fire kampe, hvor jeg skulle finde tilbage. 

- Jeg synes, at jeg er, hvor jeg skal være. Jeg får en masse tillid fra træneren, og mine holdkammerater hjælper mig sindssygt meget. Når man først rammer formen, så kommer målene også. 

Går efter topscorertitel
Efter hattricket er Mikkelsen to mål efter Emil Holten fra Esbjerg og fire mål efter Frederik Ellegaard fra AB på topscorerlisten. Mikkelsen håber, at han kan ende som topscorer.

- Det tænker jeg ikke så meget over. Jeg tager det, som det kommer. Jeg ved, at hvis jeg er inde i en god stime, kommer målene også. Selvfølgelig tænker jeg over det og går efter det, men det kommer ikke i første række.

Med sejren er Kolding IF nummer et i 2. division med 63 point. Det er et point mere end Esbjerg fB og B.93. Aarhus Fremad er derimod hægtet af med 57 point med to runder igen. 

- Det er selvfølgelig vigtigt, at vi har sat dem fra. Jeg må dog rose Aarhus Fremad, for jeg synes, at de er virkelig gode på bolden. Jeg kender deres træner personligt. 

- Jeg tænker selvfølgelig mest på, at vi skal rykke op. Jeg tager en kamp ad gangen, og så er vi forhåbentlig rykket op efter kampen mod AB, siger Thomas Mikkelsen til bold.dk. 

Som Mikkelsen nævner, så skal Kolding møde AB i den næste kamp på søndag.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 30. runde

FT

AAF

1 - 3

KIF

1'
01
Thomas Mikkelsen
Mål
29'
02
Thomas Mikkelsen
Mål
30'
03
Thomas Mikkelsen
Mål
84'
13
Patrick Tjoernelund
Selvmål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce