2021-05-18 06:30:01

Thorup ændrede: Gør det sværere for Wilczek

Jess Thorup begrunder fravalget af Kamil Wilczek med FCK's taktiske ændringer. Cheftræneren regner desuden snart med at have Viktor Fischer klar igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kamil Wilczek har i FC Københavns seneste to kampe mod FC Nordsjælland og Brøndby blot fået sammenlagt 20 minutters spilletid.

I stedet har FCK ændret systemet en smule, så der er blevet plads til Pep Biel. Efter 2-1-sejren over Brøndby begrundede Jess Thorup fravalgte af Kamil Wilczek således:

- Jeg var nødt til at følge op på det, jeg så i Nordsjælland sidst. Jeg synes simpelthen, vi spillede så fremragende offensivt og producerede et chancehav uden lige. Så kan man altid sige, om man skal have Kamil med eller ej. Han er jo fantastisk dygtig i feltet, og vi ved, det er der, han kan hjælpe os.

- Nu har vi lige ændret lidt på det, og det gør det lidt sværere i hvert fald for ham. Kan han spille lidt på siden og så vandre ind i feltet senere? Det har vi øvet ham lidt i. Hvis det ikke lige var fra kampstart, hvilket det ikke var nu, men det kunne det være blevet. Nu var det Jonas, jeg måtte skifte, fordi han var færdig, men ellers kunne de faktisk godt have spillet sammen i løbet af kampen.

- Det er sådan, det er. Vi har rigtig mange dygtige spillere, der sidder udenfor. Sådan er det både for Kamil og de andre, siger Jess Thorup.

Satser på snarligt Fischer-comeback

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Thorup ændrede: Gør det sværere for Wilczek
Foto: Lars Møller/Larsmøller/Ritzau Scanpix

FC København har i de seneste to kampe været helt uden Viktor Fischer, der har døjet med en skade, men Jess Thorup håber snart at have offensivspilleren tilbage.

- Han havde et vrid i foden for en fire-fem dage siden, og vi har kæmpet til det sidste. Han var faktisk med herinde og træne lørdag, men jeg havde en snak med ham, og han var ikke på 100 procent og ville være nervøs for at blive skiftet ind og ikke kunne bidrage med det, der skulle til. 

- Det var for mig en professionel indstilling, når han var med til at tage beslutningen. Nu er der et par dage frem til onsdag, og så håber vi, at han bliver klar til det, siger Jess Thorup efter sejren i Parken.

FC København får onsdag aften besøg af FC Midtjylland, hvor kravet er en sejr, hvis løvernes spinkle guldhåb skal holdes i live.

Med to runder igen har FCK tre point op til Brøndby og yderligere to til FCM.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce