



'Ståle, Ståle, Ståle Solbakken' og ' Thorup raus, Thorup raus!'.
Sådan lød det fra flere FCK-fans på lægterne, da københavnerne fredag aften løb ind i endnu et nederlag i 3F Superligaen, da det denne gang var Randers, som satte dem til vægs.
Utilfredsheden over cheftræner Jess Thorup var til at spore på lægterne, men det var dog ikke noget, som hovedpersonen selv gad at spille med på.
- Det har jeg ingen kommentarer til, folk må råbe, hvad de vil, lød det fra Thorup, inden han slog fast, at de ikke har fået den ønskede start i hovedstaden.
- Vi kan ikke sige andet, end at det er en dårlig start, vi har fået. Det er ikke standarden for FCK. Vi var i fuld kontrol og spillede en god omgang fodbold, men at vi ikke formåede at tage teten igen, det er bekymrende.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ingen af os kan være tilfredse med det, der skete inde på banen. Det skal jeg være den første til at sige.
Thorup kan dog trøste sig med, at selv om der var fans, som var utilfredse med ham, så har han i hvert fald fortsat opbakning fra Rasmus Falk, som også blev forholdt til tilråbene.
- Ja, det vil jeg ikke kommentere på. Jeg står bag min træner, lød det fra en noget skuffet Rasmus Falk.
Næste opgave for FC København er allerede på tirsdag, når de tyrkiske mestre fra Trabzonspor venter i Champions League-kvalifikationen i Parken.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga




























