Allerede i oktober kunne flere italienske medier fortælle, at Genoas sportsdirektør, Marco Ottolini, var på nippet til at forlade klubben for at tiltræde samme stilling i Juventus.
Siden da har han ganske vist vinket farvel til Genoa, og nu lader det til, at det blot er et spørgsmål om tid, før han bliver præsenteret hos ‘Den Gamle Dame’.
I hvert fald skriver Fabrizio Romano, at den 45-årige italiener har skrevet under på en aftale, som snart bliver officiel.
Marco Ottolini har ikke været den eneste, som er blevet sat i forbindelse med det ledige job hos den italienske storklub.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tidligere på måneden lød det således fra Tuttosport, at den tidligere AaB-boss James Gow var et varmt emne i Juventus på grund af sin relation til klubbens administrerende direktør, Damien Comolli.
Nu virker det imidlertid til, at jobbet er gået til Marco Ottolini.
James Gow har været uden job, siden han i maj blev fyret som sportsdirektør i AaB.
Gør Serie A sjovere i 2026
Italiensk fodbold er passion, taktiske træk og målrige dramaer. I Serie Manager sammensætter du dit eget managerhold og får noget på spil i hver eneste kamp.
Roter klogt, ram de formstærke spillere på det rette tidspunkt og vind over venner og kollegaer i kampen om håneretten. Gør Serie A sjovere hele foråret.
Spilstart er 9. januar 2026 – sæt dit hold i dag.

Juventus
Serie A




























