2022-11-23 16:26:09

Tidl. FCN'er om Neymar: Han er ikke bedre end mig

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Mohammed Kudus mener ikke, at Neymar er en bedre fodboldspiller end ham - brasilianeren er bare mere profileret. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

POR

3 - 2

GHA

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Mohammed Kudus, der for tiden slår sine folder i Ajax, er med Ghana til VM, som spiller sin åbningskamp torsdag mod Portugal. 

Og man må sige, at midtbanemanden er taget til sit første VM med selvtillid. 

Således mener han ikke, at Brasiliens helt store stjerne Neymar nødvendigvis er bedre end ham. 

- Han er ikke bedre end mig. Han er bare en mere profileret spiller, det er alt, udtaler Kudus i et interview med The Guardian. 

De to havde også en mindre batalje tilbage i september, som Kudus også forholder sig til i interviewet med den engelske avis. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Tidl. FCN'er om Neymar: Han er ikke bedre end mig
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

- Han forsvarede sit land, og jeg forsvarede mit. Jeg havde ikke tænkt mig at lade ham skubbe mig rundt. 

- Hvad, der gør ham bedre for nu, er, at han har opnået en masse. 

- Jeg kommer også der til snart. 

Neymar og Kudus kommer ikke til at krydse klinger i gruppespillet, men kan komme til det senere hen, hvis de to nationer får videre til slutspillet. 

22-årige Kudus har i denne sæson spillet 14 kampe for Ajax i Æresdivisionen, hvor det er blevet til fem mål indtil videre. 

Han har lige så mange landskampsmål i 18 landskampe. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

POR

3 - 2

GHA

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce