International -Tidl. Frankfurt-spiller får afrikansk FIFA-rolle
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
2022-04-06 10:13:09
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Tidl. Frankfurt-spiller får afrikansk FIFA-rolle

Den tidligere Manchester City- og Eintracht Frankfurt-spiller Gelson Fernandes er blevet udnævnt som ny regional direktør for FIFA's afrikanske medlemslande.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tilbage i 2020 lagde Gelson Fernandes støvlerne på hylden efter en lang karriere, som fik ham forbi klubber som Manchester City, Leicester, Udinese, Sporting og Eintracht Frankfurt.

Siden da har Fernandes været vicepræsident hos FC Sion, men schweizeren får nu mere at se til, da han har fået et job hos FIFA.

Fernandes er nemlig fra 1. august 2020 blevet ansat som ny regional FIFA-direktør for Afrikas medlemslande, hvor han skal være med til at skabe en udvikling blandt de forskellige nationer.

- Vi er glade for at se Gelson slutte sig til FIFA-holdet. Efter en storslået karriere som spiller har han erhvervet sig erfaring, der vil give ham mulighed for at opfylde sin nye mission med glans. 

- Jeg er sikker på, at han vil gøre et fremragende stykke arbejde blandt os, og jeg byder ham velkommen til vores hold, udtaler FIFA-præsident Gianni Infantino i en pressemeddelelse.

Hovedpersonen selv glæder sig også over udnævnelsen, da han har rødder i Cape Verde.

- Det er en stor ære, og jeg er meget stolt over at slutte mig til FIFA. Når du er afrikaner, som jeg, skal du acceptere et forslag som det, der blev stillet til mig, fordi det er den bedste måde at give tilbage til Afrika, hvad det gav mig. 

- For at sige sandheden, føler jeg en forpligtelse til at arbejde for Afrika og for dets fodbold. Denne mission, der starter i august, giver mig mulighed for at vende tilbage til mine rødder, at udtrykke min taknemmelighed over for dette kontinent og give alt for afrikansk fodbold, lyder det fra Gelson Fernandes.

FIFA melder intet om, hvor lang en kontrakt som 35-årige Gelson Fernandes har fået.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce