2021-12-09 16:59:42

Tidl. Juventus-marokkaner stopper karrieren

Medhi Benatia, som har en fortid hos både Bayern München og Juventus, har valgt at stoppe karrieren i en alder af 34 år grundet en hård kamp med skader.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Medhi Benatia gider ikke længere tage kampen op med de mange skader, og derfor har den marokkanske stopper valgt at lægge støvlerne på hylden.

Det bekræfter hans tyrkiske klub, Karagümrük, på Twitter

- Vores professionelle fodboldspiller Medhi Benatia har besluttet at stoppe med at spille fodbold på grund af sine skader. 

- På trods af at han havde en kontrakt på halvandet år mere, opsagde han sin kontrakt uden at stille nogen krav og gav afkald på en alvorlig økonomisk indkomst, meddeler klubben.

Artiklen fortsætter efter billedet

Super Lig -Tidl. Juventus-marokkaner stopper karrieren
Foto: Stefano Rellandini/Reuters/Ritzau Scanpix

Medhi Benatia er nok mest kendt for sin tid hos Bayern München og Juventus, hvor det lykkedes ham at vinde det nationale mesterskab fem år i træk, hvor det blev til to Bundesliga-titler og tre Serie A-triumfer.

34-årige Medhi Benatia står desuden noteret for 58 landskampe for Marokko.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce