2025-12-25 11:11:00

Tidl. pokerspiller nærmer sig Sheffield Wednesday-køb

Et nyt ejerskab er på trapperne i Sheffield Wednesday, og den tidligere pokerspiller James Bord er ifølge BBC blevet udpeget som den foretrukne budgiver.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 23. runde

FT

SHW

2 - 2

HUL

Måske lysner det snart for Sheffield Wednesday.

Championship-klubben har været under økonomisk administration siden oktober, men nu skulle en ny ejer være tæt på.

Sheffield Wednesday har officielt bekræftet, at administratoren Begbies Traynor vil give en såkaldt preferred bidder-status til et konsortium, som altså er det foretrukne bud på en ny ejer.

- Beslutningen om at gå videre med en foretrukken budgiver er truffet efter omfattende finansiel, juridisk og forensisk due diligence, støttet af specialiserede rådgivere.

- Det arbejde er skredet betydeligt frem siden de tidlige faser af processen og har omfattet en detaljeret vurdering af finansieringskilder, ejerstruktur og ledelsesforhold, lyder det i udmeldingen fra Sheffield Wednesday.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Tidl. pokerspiller nærmer sig Sheffield Wednesday-køb
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

BBC og en række andre engelske medier skriver, at valget er faldet på James Bord, der udover at have vundet millioner af kroner som professionel pokerspiller har været ansat hos Starlizard samt Smartodds.

Siden har James Bord arbejdet med kunstig intelligens i sportens verden og står bag datafirmaet Short Circuit Science.

Sheffield Wednesday har Henrik Pedersen som cheftræner og ligger sidst i Championship med minus ni point.

Klubben er blevet tildelt flere pointstraffe i løbet af året, fordi der har været rod i økonomien.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 23. runde

FT

SHW

2 - 2

HUL

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce