Champions League-kvalifikation -Tidl. Vejle-spiller blev skurk: Målmænd scorede i CL-straffedrama
2025-07-16 06:40:15
Foto: Zalgiris

Tidl. Vejle-spiller blev skurk: Målmænd scorede i CL-straffedrama

Ebenezer Ofori missede det afgørende straffespark for Zalgiris Vilnius, da de røg ud af Hamrum Spartans i Champions League-kvalifikationen. Begge målmænd sparkede også.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

A Lyga - 21. runde

FT

DZT

0 - 2

ZAL

Kvalifikationen til den kommende udgave af Champions League er i fuld gang.

Tirsdag aften blev de fleste kampe i første runde af kvalifikationen afgjort og på Malta fandt en dramatisk kamp sted.

Zalgiris Vilnius havde en 2-0-føring med i bagagen, men den satte de over styr i løbet af kampen mod Hamrum Spartans.

Holdet fra Malta fik nemlig scoret to mål i første halvleg, og den endte derfor samlet 2-2. I forlængelsen blev ingen vinder fundet, og det skulle derfor afgøres i straffesparkskonkurrence.

Men det tog i den grad også sin tid.

Hele 14 sparkere fra hvert hold skulle op til pletten. Det indebar blandt andet målmændene fra hvert hold. Det gjorde de dog med bravur, da de begge scorede. 

Helt det samme kan man ikke sige om Ebenezer Ofori. Midtbanespilleren, der forlod Vejle denne sommer, var sparker nummer 28, men han blev den sidste, da han missede fra pletten.

Dermed vandt Hamrum Spartans 11-10 på straffespark og kvalificerede sig til anden runde af Champions League-kvalifikationen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

A Lyga - 21. runde

FT

DZT

0 - 2

ZAL

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce