2024-12-10 12:57:18

Tidligere Barcelona-chef har fået job i Kina

Quique Setién har fået fremtiden på plads, da den tidligere FC Barcelona-cheftræner har fået en etårig kontrakt med Beijing Guoan.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Quigue Setién skal på et eventyr i østen.

Den tidligere FC Barcelona- og Real Betis-cheftræner har netop skrevet under på en kontrakt med Beijing Guoan fra Kina, hvor han har fået en etårig aftale.

Der er desuden en option på yderligere et år.

Setién havde været uden job siden september 2023, hvor han forlod Villarreal.

I Beijing skal Setién afløse portugisiske Riccardo Soares, som forlod posten efter den seneste sæson.

Ifølge Cope.es har Vladimir Weiss, Ronald Koeman og Giovanni van Bronckhorst også været på tale hos Beijing Guoan, som i sidste ende fik 66-årige Quique Setién.

Beijing Guoan sluttede som nummer fire i den kinesiske Super Liga med tre point op til medaljerne.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce