2025-07-28 21:05:36

Tidligere Brøndby-anfører blev helten i svensk vanvidskamp

Johan Larsson scorede to gange i tillægstiden, da Elfsborg tog en helt utrolig 4-3-sejr over Göteborg, som ellers fik Max Fenger på tavlen endnu en gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 17. runde

FT

ELF

4 - 3

GÖT

4'
00
Max Fenger
Brændt straffe
5'
01
Tobias Heintz
Mål
13'
02
Max Fenger
Mål
19'
12
Rasmus Wikström
Mål
20'
13
Saidou Alioum
Mål
62'
23
August Erlingmark
Selvmål
90'
33
Johan Larsson
Mål
90'
43
Johan Larsson
Mål

Ikke færre end hele syv danskere fik mandag aften chancen fra start i Allsvenskan. 

Her tog Elfsborg - med Frederik Ihler og Thomas Santos i opstillingen samt Jens Jakob Thomasen på bænken - hjemme imod Göteborg, der stillede med Thomas Santos, Jonas Bager, David Kruse, Max Fenger og Sebastian Clemmensen.

Det var sidstnævnte, der først bemærkede sig positivt.

Fire mål på 21 minutter
Blot tre minutter inde i opgøret fik Clemmensen nemlig tilkæmpet sig et straffespark, da han blev nedlagt i feltet af den tidligere Brøndby- og Sønderjyske-spiller Rasmus Wikström. 

Max Fenger fik såmænd ansvaret for at eksekvere fra pletten, men det formåede angriberen ikke, for Simon Eriksson fik pareret afslutningen på stolpen. 

På riposten kunne Tobias Heintz til gengæld uden problemer bringe Göteborg på 1-0. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -Tidligere Brøndby-anfører blev helten i svensk vanvidskamp
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Fenger lod sig ikke dukke af det brændte straffespark, og ti minutter senere revancherede han sig ved at fordoble gæsternes føring. 

Sebastian Clemmensen var endnu en gang i fokus, da han drev et kontraangreb op langs venstrefløjen, inden han stak Fenger i dybden til et meget elegant chip over Simon Eriksson.

Foto: Bjorn L Rosvall/TT/Ritzau Scanpix

Göteborg var i himlen, men Elfsborg gav ikke op, og ej heller gjorde Rasmus Wikström, som betalte tilbage på sin tidligere fejl ved at reducere. 

Forsvarsspilleren modtog et indlæg fra en anden tidligere Brøndby-mand, Simon Hedlund, på kanten af feltet, tog et par træk ind i banen og lossede kuglen i lange hjørne. 

Så var stillingen 1-2 efter blot 19 minutter, og den vanvittige målfest fortsatte bare. 

På ét af de efterfølgende angreb kom Göteborg nemlig endnu en gang foran med to, da Tobias Heintz sendte et helt forrygende indlæg til bagerste stolpe, hvor nytilkomne Saidou Alioum dukkede op med pandebrasken. 

I anden halvdel af første halvleg trådte begge mandskaber endelig lidt på bremsen, hvilket sørgede for en pausestilling på 3-1 til gæsterne.

Larsson-show og uhørt afslutning
Elfsborg var godt klar over, at man manglede et par mål, og kort efter, at uret på Borås Arena havde rundet en times spil, faldt reduceringen. Det var såmænd fra foden af endnu en tidligere Brøndby-spiller. 

Indskiftede Johan Larsson stak afsted i dybden, men modtog først bolden helt nede ved baglinjen.

Det viste sig ikke at være et problem, for hans leverance i feltet blev rettet så grelt af på foden af August Erlingmark, at bolden strøg i kassen som et selvmål.

Det begyndte dog så småt at ligne et nederlag til Elfsborg, men Johan Larsson ville det bare anderledes.

Dybt inde i opgørets tillægstid dukkede højrebacken nemlig op med panden og stangede hjemmeholdet på 3-3, hvilket man så troede ville sikre ét point til hver.

Sådan skulle det imidlertid ikke gå, for ingen ringere end Johan Larsson fandt sin anden scoring på to minutter efter en dårlig clearing i Göteborg-forsvaret, og så kunne den tidligere Brøndby-anfører klappe 4-3-sejren hjem til Elfsborg på en flugter

Du kan se de vanvittige scener nederst i denne artikel.

Elfsborg pillede Frederik Ihler ud efter 84 minutters spil, mens Jens Jakob Thomasen ved samme spilstop kom på banen.

For Göteborg blev Thomas Santos og Sebastian Clemmensen skiftet fra grønsværen et lille kvarter før tid, mens Jonas Bager, David Kruse og målscorer Max Fenger spille hele kampen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 17. runde

FT

ELF

4 - 3

GÖT

4'
00
Max Fenger
Brændt straffe
5'
01
Tobias Heintz
Mål
13'
02
Max Fenger
Mål
19'
12
Rasmus Wikström
Mål
20'
13
Saidou Alioum
Mål
62'
23
August Erlingmark
Selvmål
90'
33
Johan Larsson
Mål
90'
43
Johan Larsson
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce