



C-Osaka og Hiroshima tørnede lørdag morgen sammen i finalen i den japanske pokalturnering.
Hiroshima startede med den tidligere FC København-angriber Pieros Sotiriou på bænekn, han kom senere ind og fik en helterolle.
C-Osaka kom kort inde i anden halvleg foran 1-0 på et mål af Matsuki Kato, ti minutter senere blev Sotiriou sendt på banen for Hiroshima.
Efter 79 minutter blev C-Osaka reduceret til ti mand, da Matej Jonjic fik et direkte rødt kort, og det gav Hiroshima blod på tanden.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det lignede længe en pokalsejr til C-Osaka, men seks minutter inde i tillægstiden fik Sotiriou reduceret, da han sendte et straffespark i nettet.
Fem minutter senere blev Sotiriou den store helt, da han efter et hjørnespark pandede Hiroshima på 2-1, som blev kampens resultat. Den tidligere FCK-angriber havde med to mål i tillægstiden vendt opgøret og sikret Hiroshima en titel.
Med sejren vandt Hiroshima cuppen efter otte missede forsøg, klubben har nemlig tabt de seneste otte finaler, de har deltaget i.
29-årige Pieros Sotiriou skiftede i sommer fra Ludogorets til Hiroshima. Han havde inden opgøret bare scoret et enkelt mål for klubben.