2021-07-06 14:16:30

Tidligere Fremad A-anfører indstiller karrieren

Mads Gabel, der har en fortid i blandt andet Lyngby og Fremad Amager, har valgt at lægge støvlerne på hylden for at have mere tid til familien. Han har senest spillet i Brønshøj.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

31-årige Mads Gabel har både været anfører i Fremad Amager og Brønshøj og været en tur i Lyngby, og det er igennem årene blevet til et hav af divisionskampe.

I den forgangne sæson spillede Gabel i Brønshøj Boldklub, hvor det blev til 20 kampe og to assists for forsvareren, men tiden som fodboldspiler er slut for Gabel.

Mads Gabel siger nemlig til LigaBold.dk, at han indstiller karrieren for at få mere tid til familien.

Artiklen fortsætter efter billedet

Brønshøj -Tidligere Fremad A-anfører indstiller karrieren
Foto: Martin Timm Holmstav

- Hovedårsagen er faktisk, at for halvandet år siden blev jeg far, og jeg har et fuldtidsjob ved siden af fodbolden, og derfor har jeg valgt at prioritere min tid anderledes for at have plads til familien, så det er egentlig derfor, siger Mads Gabel til LigaBold.dk.

31-årige Mads Gabel spillede i løbet af karrieren hele 228 kampe ifølge transfermarkt.com med tre mål og syv assists til følge for Brønshøj Boldklub, Lyngby og Fremad Amager.

Brønshøj skal i den kommende sæson spille i Danmarksserien, hvor holdet er i gruppe med Allerød FK, Avarta, B 1903, Frederikssund, Greve, Herstedøster IC, Ishøj IF, Solrød FC og Union. Nummer ét i puljen rykker op i 3. division.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce