1
Efter fem år i Liverpool drog den 30-årige spanier Jose Enrique tidligere på sommeren videre ved kontraktudløb, og nu har han så fundet sig en ny klub.
Zaragoza, der efter tre runder topper Segunda Division, meddeler således på sin hjemmeside, at de har skrevet kontrakt med venstrebacken.
Den tidligere Celta, Villarreal- og Newcastle-spiller var nogenlunde fast i Liverpool i sine to første sæsoner i klubben, men gled senere ud og spillede kun begrænset i sine sidste tre sæsoner i klubben.


Zaragoza
Segunda Division































