Everton -Tidligere Lyngby-talent får prof-aftale i Everton
2020-08-15 07:30:02
Foto:

Tidligere Lyngby-talent får prof-aftale i Everton

Evertons unge dansker Sebastian Kristensen har fået sin første professionelle kontrakt med klubben, og det er et stort skulderklap, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lyngby-talentet Sebastian Kristensen skrev i april 2019 under med Everton, men herefter var den blot 16-årige forsvarsspiller igennem et sandt helvede.

Kristensen pådrog sig en hovedskade, der endte med at påvirke ham i 10 måneder, men i marts i år rykkede danskeren så endelig over til Liverpool-klubben.

Sebastian Kristensen havde oprindeligt underskrevet en såkaldt scholarship-aftale, men i denne uge blev den vekslet til en professionel kontrakt, der løber til 2022.

Dét anser den tidligere Lyngby-spiller som et stort skulderklap fra Evertons side af.

- Det er jeg glad for. Det var klubben selv, der gerne ville give mig en professionel kontrakt, og det føltes rigtigt, siger Sebastian Kristensen til bold.dk.

- Jeg har fået en rimelig god start i klubben, og nu vil jeg se, hvor langt jeg kan drive det her.

- Klubben sagde til mig, at de syntes, at jeg havde gjort det godt i starten. De kunne godt se mine kvaliteter, selvom der kom en corona-pause, og de bad mig bare om at fortsætte.

En scholarship-aftale kan blive afløst af en professionel kontrakt, men det er ikke alle, der når så langt.

- Det er cirka halvdelen af vores hold, der har professionelle kontrakter allerede nu som U18-spillere, forklarer Sebastian Kristensen.

- Så det er jo et tegn fra klubben om, at de er glade for mig indtil videre, og det er super positivt for mig at vide. Det giver noget ro, at min fremtid er på plads, så nu kan man holde fokus på fodbolden, siger forsvarsspilleren.

17-årige Sebastian Kristensen nåede at spille to kampe for U18-holdet, inden corona-pausen aflyste fodbolden i marts, og ligaen forventes i gang igen 12. september, hvor også Premier League starter.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce