2025-10-12 15:37:00

Tidligere OB-keeper trænede med Drogba: Tænkte bare ‘wow’

Sayouba Mandé var ganske overvældet, dengang han for første gang blev udtaget til det ivorianske A-landshold tilbage i 2012. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Sayouba Mandé fik sig lidt af en overraskelse. 

Målmanden, der tidligere har tørnet ud for OB og Helsingør, åbner nu op om dengang, han for første gang blev udtaget til Elfensbenskystens A-landshold, hvor stjerner som Didier Drogba, Salomon Kalou og Yaya Touré rendte rundt. 

Det var tilbage i 2012, og Mandé husker det ganske tydeligt. 

- Første gang, jeg mødte Drogba, var i elevatoren. Han sagde: ‘Er du den nye målmand? Jeg ser frem til at teste dig til træning’. Da han sagde det, fik det på en måde noget af presset til at forsvinde. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. CAF -Tidligere OB-keeper trænede med Drogba: Tænkte bare ‘wow’
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Da jeg kom ind til at starte med, var jeg meget genert, for jeg var den nye dreng. Jeg kendte ikke nogen, men jeg kendte til dem efter at have set dem på TV. 

- Det var en virkelig god oplevelse. Jeg tænkte bare: ‘Wow’, fortæller Mandé på Kongsvingers hjemmeside. 

Sayouba Mandé gør sig nu som målmandstræner for den norske klub Kongsvinger, som han afsluttede sin aktive spillerkarriere hos i januar. 

Den 32-årige ivorianer nåede i dansk fodbold at spille 12 kampe for OB og 22 styk for Helsingør. 

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce