Dansk-amerikanske Marcus Alstrup har på trods af sin unge alder været godt omkring i det danske fodboldlandskab, men nu fortsætter han karrieren på den anden side af Atlanterhavet.
Ifølge bold.dk's amerikanske kilder befinder den 19-årige keeper sig lige nu i USA for at få styr på det sidste papirarbejde og derefter færdiggøre et skifte til Austin FC II.
Det er tale om MLS-mandskabets - Austin FC - ungdomshold, der i den forgange sæson vandt Next Pro Cuppen.
Som tingene forholder sig nu, får målmandstalentet sin daglige træningsgang blandt seniorerne, men kampminutterne bliver i buret på ungdomsmandskabet for nu.
Marcus Alstrup startede karrieren i OB, hvor han i en længere periode tørnede ud for klubbens U19-tropper. På daværende tidspunkt havde han flere bejlere uden for Europa og nåede også en prøvetræning hos Bologna.
I sommeren 2022 rykkede han imidlertid til Sønderjyske, inden B.93 hentede ham til Østerbro i efteråret 2023 på en kort kontrakt.
31. december udløb hans aftale med københavnerne, men nu går turen altså til USA.

Major League Soccer































