Premier League -Tidligere OB'er slagter hviderussisk præsident
2020-03-26 19:45:46
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Tidligere OB'er slagter hviderussisk præsident

Den tidligere OB-spiller Darko Bodul spiller i dag i hviderussisk fodbold, og han er chokeret over, at ligaen kører videre. Han langer samtidig kraftigt ud efter præsident Alexander Lukashenko.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hele fodboldeuropa ligger fuldstændig død hen – næsten. I Hviderusland er man flintrende ligeglad med coronavirussen, har den tidligere Premier League-profil Alexander Hleb allerede afsløret.

Han bakkes nu op af den tidligere OB-spiller Darko Bodul, som i dag tørner ud for Soligorsk. Han spillede kamp så sent som i fredags, og intet tyder på, at han og holdkammeraterne skal stoppe.

- Da vi fik at vide, at ligaen ville gå i gang, var det et kæmpe slag for mig. Det er ærlig talt chokerende. Alle her i Hviderusland har set nyhederne, og vi ved, hvad der sker i resten af Europa – og alligevel spiller vi, siger Darko Bodul ifølge The Courier.

- Der er intet, vi kan gøre ved det. Resten af landet ved, at det er vanvid og reagerer på den rette måde. Problemer at, at præsident Alexander Lukashenko styrer landet med jernnæve. Han har beskrevet coronavirussen som en psykose. Han kan godt lide at spille stor boss.

- Heldigvis er der ingen, der tager ham seriøst, og selvom der ikke bliver gjort noget fra regeringen, så er der færre mennesker på gaderne, og de gamle mennesker bliver inde.

- Men jeg er fanget her, og jeg har en kone og en søn, der bor i Amsterdam. De kan ikke rejse i øjeblikket, og jeg tvivler på, at jeg kommer til at se dem før om rigtig længe, og det er meget hårdt for mig, siger Darko Bodul.

Darko Bodul var i OB i to år og nåede i sin tid i Danmark at spille 53 kampe for fynboerne. Han scorede ni kasser og lagde op til seks.

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce