Randers FC -Tidligere Randers-amerikaner stopper karrieren
2018-03-02 18:35:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Tidligere Randers-amerikaner stopper karrieren

Amerikanske Charlie Davies, der undervejs i karrieren var forbi Randers uden succes, har valgt at stille fodboldstøvlerne på hylden i en alder af bare 31 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den amerikanske angriber Charlie Davies har valgt at stoppe sin karriere i en alder af bare 31 år. Det meddeler han selv på sin Twitter-profil.

Davies, der senest var tilknyttet Philadelphia Union i MLS, har også tidligere i karrieren været forbi Superligaen, hvor han i 2012 skiftede til Randers FC, som hentede ham til fra franske Sochaux.

Angriberen blev dog aldrig en succes i Kronjylland, og efter et år blev han så udlejet til New England Revolution i hjemlandet. Tre måneder senere var han så tilbage i Randers, som i december 2013 fristillede Davies efter 23 kampe.

Charlie Davies står i alt noteret for 101 kampe og 25 mål i MLS. Derudover opnåede han i alt 17 kampe og fire mål for det amerikanske landshold.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce