Skive rykkede i sidste sæson fra 2. division til 1. division, og forud for den kommende sæson i Danmarks næstbedste række siger klubben farvel til tre spillere, mens man sender Martin Egelund tilbage til Esbjerg efter endt lejeophold.
Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
De tre spillere, som forlader Skive er den 22-årige Christopher Maul Petersen og den 23-årige Malthe Dahl Overgaard, der begge havde stor andel i oprykningen til 2. division.
Således nåede Petersen 23 kampe og scorede 7 mål, mens Overgaard spillede hele 30 kampe.
Skive siger også farvel til den tidligere Superliga-spiller Mads Schäfer Bak, som dog helt indstiller karrieren for at rette fokus på familien.
29-årige Bak har spillet 103 Superliga-kampe for Sønderjyske og Hobro, mens det også er blevet 103 kampe i 1. division for midtbanespilleren.
Sidste sommer rykkede han til Skive i 2. division og havde det som erklæret mål at rykke op med klubben. Det mål blev som bekendt indfriet, og nu takker den erfarne spiller altså af.


Skive IK
Betinia Liga































