International -Tidligere VB'er: Tonen er hårdere i Italien
Foto: Vejle Boldklub
2020-05-13 07:21:01
Foto: Vejle Boldklub

Tidligere VB'er: Tonen er hårdere i Italien

Den tidligere Vejle Boldklub-spiller Melker Hallberg fortæller, at tonen i de italienske omklædningsrum er hårdere end i eksempelvis Nørreskoven.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sommeren 2018 hentede Vejle Boldklub den svenske midtbanespiller Melker Hallberg til klubben.

Han kom til fra italienske Udinese og blev i Nørreskoven mødt af et omklædningsrum, der var en smule mere behageligt at være i, end han havde oplevet i Italien.

- I Sverige, Danmark, Norge og Skotland er det meget åbent, og der har været en herlig stemning i alle de omklædningsrum, jeg har været i. Man driller hinanden og har det godt med hinanden, siger Melker Hallberg til fotbollskanalen.se.

- I Italien var det lidt mere sådan, at man passede sig selv og ikke snakkede så meget med hinanden. Det var måske en medvirkende faktor, at ikke alle kunne tale sproget som mig – jeg var ikke supergod til italiensk før de sidste måneder. Men der var en meget hårdere stemning, siger Hallberg.

Melker Hallberg rykkede til Udinese, da han var 18 år gammel i 2014. I de efterfølgende år blev han lejet ud til flere forskellige klubber, inden han altså forlod Italien permanent med skiftet til VB i 2018.

Han blev kun i Vejle i et år, inden han tog videre til Hibernian i Skotland, hvor han er nu.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce