2. Division -Tilbagevendt Sonny J: Vi har et stærkt hold
2018-12-30 13:16:39
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Tilbagevendt Sonny J: Vi har et stærkt hold

Sonny Jakobsen glæder sig over sit skifte tilbage til Jammerbugt, og han ser frem til at blive en del af et meget stærkt mandskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Som en sen julegave præsenterede Jammerbugt søndag ny angriber i form af 28-årige Sonny Jakobsen, der tidligere har spillet i klubben.

Angriberen er tilbage i dansk fodbold efter en halv sæson på Færøerne, og han fortæller i en pressemeddelelse, at der var flere årsager til skiftet.

- Efter jeg er begyndt på mit studie igen, skal man få tingene til at passe, og jeg var så heldig, at jeg kunne få tingene til at gå op med Jammerbugt FC. Dertil har det betydet meget i min beslutning, at klubben har fået samlet et stærkt hold, og heldigvis kender jeg og har spillet sammen med en del af spillerne.

- Set udefra ser det spændende ud med et styrket set up og en god bestyrelse, som jeg glæder mig til at møde. Og så er Bo Zinck, som jeg kender fra mine første to år i Jammerbugt FC og fra to år i Thisted FC, jo tilbage i klubben, siger Sonny Jakobsen.

Det blev til i alt 12 kampe for færøske Vestur, og Sonny Jakobsen bidrog med 11 scoringer.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce