3F Superliga -Tilfreds Ståle: Daramy kunne tage til udlandet
2020-01-15 21:37:54
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Tilfreds Ståle: Daramy kunne tage til udlandet

FC København har onsdag forlænget aftalen med Mohamed Daramy, og den forlængelse er Ståle Solbakken meget tilfreds med.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København har onsdag skrevet en ny kontrakt med stortalentet Mohamed Daramy, så de to parter nu har papir på hinanden til 2023.

Den aftale glæder Ståle Solbakken sig over at have fået i hus, for Daramy kunne allerede nu havde taget skridtet til udenlandsk fodbold.

- Vi er meget glade for, at vi sammen med Mohamed er nået frem til, at det bedste for hans udvikling lige nu er at spille i FCK og tage de næste skridt her, for han kunne helt sikkert også have kommet til udlandet på nuværende tidspunkt, siger Ståle Solbakken til FCK's hjemmeside og uddyber:

- Mohamed er utvivlsomt et meget stort talent, som i den seneste periode har taget det næste skridt mod at blive en mere voksen FCK-spiller. Han har bevist, at han ikke bare har de åbenlyse store offensive kvaliteter, men også har den nødvendige disciplin taktisk og defensivt til at spille for os.

- Han havde en del afgørende aktioner for os i efteråret og fik godt med spilletid, men han har selvfølgelig også stadig ting at lære omkring sit spil, hvilket er helt naturligt for en 18-årig spiller.

Daramy spillede i 20 kampe for FCK i efteråret. Han har for nyligt fået dansk statsborgerskab, så han er klar til at tørne ud for de forskellige danske landshold.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce