FC København spillede for otte dage siden sin første af tre testkampe i Dubai og tabte hele 5-0 til russiske Zenit.
Senere blev det 0-0 mod kinesiske Guangzhou, mens det tirsdag blev til en 2-1-sejr over ukrainske Shakhtar Donetsk i FCK's generalprøve forud for foråret.
- Der har været fin fremgang, og i dag møder vi tilmed det bedste af de tre hold. Shakhtar er efter min mening en tand bedre end Zenit, og når de spiller hurtigt, så går det virkelig stærkt, siger manager Ståle Solbakken til fck.dk og tilføjer:
- Det så vi i første halvleg, hvor de startede med deres første-11'er. Men vi forsvarer os godt og har også selv nogle fine angreb. Vi holder dem nede på fire-fem chancer, og skaber også en del del selv, så jeg er fint tilfreds. Det var en god præstation i dag.
Robert Skov og Peter Ankersen scorede FCK's mål i 2-1-sejren.


FC København
3F Superliga































