Manchester United hentede mandag aften vigtige point i topstriden, da det blev til 1-0-sejr ude over Everton.
De rødblusede fra Manchester er nu uden nederlag i de seneste ti Premier League-kampe i streg og nærmer sig 3.-pladsen i rækken.
Mandagens sejr vakte stor tilfredshed hos klubbens midlertidige træner Michael Carrick, der var særligt glad for defensivens præstation.
- Vi skulle arbejde rigtig hårdt. Kredit til Everton – de gjorde det svært for os og tvang os til at forsvare vores felt meget. Den ånd og indstilling, vi forsvarede feltet med, var helt i topklasse. Et clean sheet er fantastisk, lød det fra Carrick ifølge BBC.
Selv om Michael Carrick var tilfreds med de tre point, så understreger han, at der fortsat er muligheder for forbedringer, hvad det angår præstationen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi kan spille bedre end det her, men samtidig er det tilfredsstillende at tage på udebane og vinde 1-0, sluttede han.
Michael Carrick har stået i spidsen for Manchester United i seks kampe, hvor det er blevet til fem sejre og en enkelt uafgjort. Mandagens sejr var tre gang, at Carricks mandskab holdt buret rent.
Manchester United indtager 4.-pladsen efter 27 spillede kampe.
Næste opgave for The Red Devils er på søndag, når de får besøg af Crystal Palace.

FCK skuffede på Deadline Day
Hattrick | Afsnit 12Vi har optaget et afsnit af Hattrick midt om natten for at runde, at det danske transfervindue er lukket! Vi snakker om de største historier fra Deadline Day.
Læs mere
Manchester United
Premier League

























