Det var ikke let, men Barcelona sejrede alligevel.
3-1 blev det i Copa del Reys ottendedelsfinaler på udebane mod Unionistas fra den tredjebedste spanske række, og det skete, efter det undertippede hjemmehold bragte sig foran efter en halv time.
Men Barcelona viste klassen alligevel og fik vendt det rundt, hvilket glædede cheftræner Xavi.
- Vi spillede godt. Det var et skridt fremad for os. Spillerne har taget et skridt i den rigtige retning.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var et fantastisk mål, de lavede. Jeg er bekymret over, at vi ikke kan stoppe omstillingerne.
- Det er umuligt, at der ikke kommer angreb mod os på den måde, vi spiller, men vi er nødt til at kontrollere de her kampe bedre. I nogle aspekter slog de os i dag (torsdag, red.), siger Xavi på det efterfølgende pressemøde ifølge Sport.
Andreas Christensen spillede 45 minutter for Barcelona-mandskabet.
Ferran Torres stod for det udlignende mål, mens Jules Kounde og Alejandro Balde gjorde det til henholdsvis 2- og 3-1 i anden halvleg.

Barcelona
Copa del Rey

























