

Chelsea har ikke haft det nemt i Premier League den seneste tid, da man i de seneste tre kampe blot havde fået to point.
Det blev der dog lavet om på lørdag aften.
Her lykkedes det for London-klubben at hente en tiltrængt sejr, da Everton blev slået med 2-0, og det skabte glæde hos manager Enzo Maresca efter kampen.
- Jeg er glad. Det er vigtigt at vinde kampe efter to eller tre, vi ikke vandt. Det er vigtigt for spillerne. Vi er glade.
- Jeg synes, reaktionen var god. Spillerne vil vinde hver kamp. Nogle gange kæmper vi lidt mere, nogle gange er vi i stand til at vinde kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, det var meget vigtigt for spillerne at vinde kampen i dette øjeblik, siger Enzo Maresca ifølge BBC Sport.
Begge mål blev scoret lige inden pausen, da Cole Palmer og Malo Gusto sendte Chelsea på sejrskurs.
Chelsea ligger i skrivende stund på fjerdepladsen i Premier League.

Er FCK utroværdige?
Hattrick | Afsnit 160FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.
Læs mere
Chelsea
Premier League


































