Serie A -Tjekkisk hattrick da Verona gik forbi Sassuolo
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
2022-01-16 14:27:57
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Tjekkisk hattrick da Verona gik forbi Sassuolo

Verona vandt søndag 4-2 ude mod Sassuolo i Serie A. Tjekkiske Antonin Barak scorede hattrick for udeholdet i en underholdende kamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 22. runde

FT

SAS

2 - 4

VER

37'
01
Gianluca Caprari
Mål
44'
02
Antonin Barak
Mål
54'
12
Gianluca Scamacca
Mål
57'
13
Antonin Barak
Mål på straffe
67'
23
Gregoire Defrel
Mål
90'
24
Nikola Kalinic
Mål
90'
25
Antonin Barak
Mål

Søndag middag blev bolden givet op i Serie A, da Sassuolo tog imod Verona.

De to hold lå inden kampen placeret i midten af tabellen, og gæsterne havde blot ét point fra 13.-pladsen op til Sassuolo på 10.-pladsen.

Det var Veronas første halvleg, og kampen var ikke mere end et kvarter gammel før udeholdet fik bolden i mål på et fint hovedstød fra Darko Lazovic. Scoringen blev dog efterfølgende annulleret for offside.

Efter 37 minutter var den gal igen.

Denne gang var det gæsternes Antonin Barak der fandt Gianluca Caprari foran mål, og så satte han kuglen sikkert i kassen. Endnu engang blev scoringen set efter, denne gang for hånd på bolden, men modsat tidligere i kampen, fik målet lov til at stå.

Et minut før pausen blev ondt værre for hjemmeholdet, da Barak samlede en retur op tæt under mål og satte 2-0-målet ind.

Efter pausen kom Sassuolo bedre med i kampen, og ti minutter inde i anden halvleg stod Gianluca Scamacca for en smuk scoring, da han sidelæns saksede et indlæg i mål til 1-2.

Jublen blev dog kort for værterne, for få minutter efter reduceringen fik Verona et straffespark, da en forsvarsspiller rørte bolden med hånden i eget felt.

Selvom keeperen fik hånden på Antonin Baraks straffespark, så gik bold alligevel ind, og den tjekkiske midtbanespiller kunne dermed notere sig for sin anden scoring.

Efter 67 minutter fik Sassuolo reduceret endnu engang.

Gregoire Defrel steg til vejrs og headede bolden ind, efter et fint indlæg fra Giacomo Raspadori, og så var alt åbent med tyve minutter igen.

Hjemmeholdet pressede på for en scoring i kampens slutfase, men på trods af et fint tryk, så blev det ikke for alvor til mere end nogle forsøg fra udenfor feltet.

Til gengæld blev Antonin Barak sendt alene igennem i en omstilling i overtidens sidste minut, og han tippede på fornem vis sit hattrick i kassen.

Kampen sluttede med en 4-2-sejr til gæsterne fra Verona, der med de tre point kravler over Sassuolo i tabellen og op på en nuværende 10.-plads i Serie A.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 22. runde

FT

SAS

2 - 4

VER

37'
01
Gianluca Caprari
Mål
44'
02
Antonin Barak
Mål
54'
12
Gianluca Scamacca
Mål
57'
13
Antonin Barak
Mål på straffe
67'
23
Gregoire Defrel
Mål
90'
24
Nikola Kalinic
Mål
90'
25
Antonin Barak
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce