2021-03-20 10:00:02

TK er blevet en fast del af Lyngbys SL-hold

Thomas Kristensen er blevet en fast del af trænerteamet under Carit Falch på Lyngbys førstehold, fordi cheftræneren ville have ham med op efter deres samarbejde på U19-holdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I løbet af de seneste år er der sket meget for den tidligere FCK-spiller Thomas Kristensen. For to år siden vendte han hjem fra et eventyr i australsk fodbold hos Brisbane Roar og skrev under med FC Helsingør. 

Her blev det dog kun til en enkelt sæson, inden han lagde støvlerne på hylden.

Siden sommeren er TK startet på træneruddannelsen, mens han samtidig er gået fra at være assistent på Lyngbys U19-hold til at være en fast del af trænertemaet på førsteholdet hos de kongeblå.

TK fortæller til bold.dk, at flere tilfældigheder internt i Lyngby betød, at hans rolle hurtigt udviklede sig i klubben.

- Jeg troede fra starten af, at jeg skulle spille et år mere med Helsingør og rykke op med dem, men det blev af den ene eller anden vej ikke til noget.

- Derefter fik muligheden for at komme op og blive assistent på Lyngby U19-hold, som lige havde fået Carit Falch som cheftræner. Vi arbejdede sammen i det første halve år på U19-holdet med rimelig succes, hvor vi er med i toppen af rækken. 

- Så skete der jo det, at Christian Nielsen fik den famøse bold i hovedet og blev sygemeldt, mens Carit røg op som Superliga-træner. I den periode blev jeg rykket op som midlertidig cheftræner på U19-holdet i tre-fire kampe, inden vi gik på vinterpause.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -TK er blevet en fast del af Lyngbys SL-hold
Foto: Lyngby

Falch ville have TK med op

TK’s samarbejde med Falch stoppede dog ikke her. Før jul var han med omkring begge mandskaber, men efter nytår begyndte førsteholdet automatisk at fylde mere efter corona-nedlukningen af U19-holdet.

- Sideløbende med at være cheftræner på U19 har jeg hjulpet til på førsteholdet, fordi det var et ønske fra Carit, så der hjalp jeg til inden jul.

- Efter vi startede op i januar, var jeg mere eller mindre fast med A-holdet, samtidig med at jeg var assistent på U19-holdet, som havde fået ny cheftræner i Mads Christensen, som var kommet op fra U17-holdet.

- Jeg havde ikke så mange forpligtelser med U19-holdet i den periode grundet corona, hvor vi i starten ikke måtte træne og derefter kun i små grupper, så jeg var rimelig fast med A-holdet i hele januar.

En fast del af førsteholdet

Timerne på træningsbanen med begge hold blev dog for meget for tidligere midtbanespiller, da U19-holdet startede op for fuldt blus igen efter nedlukningen.

- Da U19-holdet begyndte at starte op igen, kunne jeg godt se, at jeg lige pludselig havde en arbejdsuge, der hed otte til otte og mandag til søndag. 

- Det blev for meget, så vi tog snakken for at finde en løsning, hvor vi blev vi enige om, at jeg kom fast op med A-holdet.

Nu har TK efterhånden været med omkring førsteholdet i flere måneder, hvor han sammen med Mikkel Beckmann og Jonathan Hartmann udgør assistentteamet omkring Falch.

- Jeg har nu været en del af trænerteamet i noget tid, men først officielt i de her sidste fire uger. Der er jo to assistenter i forvejen i Mikkel Beckmann og Jonathan Hartmann, så jeg er vel blevet en tredje assistent, men jeg tror ikke, at jeg har fået en titel.

- Jeg har fået ansvaret for bagkæden, når vi træner, så det er hovedsageligt der, hvor mine arbejdsopgaver er, men ellers så indgår jeg i teamet på lige fod med de andre. 

Vil være i Lyngby i mange år

Med Lyngbys placering i 3F Superligaen vil TK ikke fokusere på sin egen fremtid i klubben, før sæsonen er færdig. Nu venter der dog først en meget spændende kamp mod AC Horsens i bundstriden søndag i grundspillets sidste kamp.

- Der ikke nogen aftale for fremtiden, men i øjeblikket fokuserer jeg bare på, at vi kan redde os, og bruger min energi der. Jeg tænker ikke længere, for man kan kun vente at se, hvor vi står til sommer, men jeg regner med, at jeg skal være i Lyngby i mange år.

- Vi glæder os selvfølgelig til søndag, men vi glæder os til alle kampe. Særligt nu, hvor Carit er kommet til, og vi har spillet noget rigtig god fodbold. Vi giver den alt, hvad vi kan til det sidste, og jeg synes, at det er fedt at være en del af det momentum.

Lyngby har syv point op til Vejle på tiendepladsen, inden søndagens bundbrag imod sidstepladsen fra Horsens klokken 17:00.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce