



For blot to dage siden skiftede Oliver Sonne fra Burnley til Sparta Prag. Den dansk-peruvianske back har fået en lejeaftale for resten af sæsonen.
Sonne fik en flot lyndebut, da han blev indskiftet for Brian Priskes tropper i det 82. minut, hvor gæsterne førte 2-0.
Fem minutter senere viste han sit værd og leverede et oplæg til Joao Grimaldo, som gjorde det til 3-0.
Kort før slutfløjtet var Sonne tæt på selv at score, da han havde en stor mulighed og sendte bolden mod højre hjørne, men Dukla Prags målmand stod i vejen.
Sparta Prag ligger på andenpladsen med 41 point i den bedste tjekkiske række.
Sonne deler omklædningsrum med andre danskere i klubben og bliver holdkammerat med Magnus Kofod, Asger Sørensen og Peter Vindahl, der alle er på kontrakt i Sparta Prag.


Sparta Prag
Dukla Praha

































