

Kasper Dolberg og Anton Gaaei var begge med i startopstillingen for Ajax, der lørdag eftermiddag tog imod Volendam.
Allerede inden for det første kvarter kom hjemmeholdet i front, da Youri Baas steg til vejrs på et hjørnespark og stangede den gode serv fra Rayana Bounida i kassen.
25 minutter senere gentog Ajax så præcis samme konstellation, da Bounida igen sendte et indlæg i feltet til Baas, som igen scorede på hovedstød.
Værterne kørte Volendam ud af banen i første halvleg og kunne sagtens have scoret både et tredje og et fjerde mål, men det forblev ved to scoringer til pausen.
Artiklen fortsætter efter billedet

De sidste 45 minutter bød på nogenlunde samme kampbillede, men Ajax formåede ikke at skabe lige så mange chancer, og dermed sluttede det hele med en 2-0-sejr til hovedstadsklubben.
Anton Gaaei fik fuld spilletid på højrebacken, mens Kasper Dolberg måtte lade sig udskifte mod det sidste kvarter til fordel for Wout Weghorst.
Med de tre point hopper Ajax midlertidigt over Feyenoord på andenpladsen i Æresdivisionen, som PSV dog fortsat fører helt suverænt.

Ajax
FC Volendam
Æresdivisionen



































