Æresdivisionen -To nye holdkammerater til Nico J. i Feyenoord
2017-07-18 18:48:01
Foto: Getty Images

To nye holdkammerater til Nico J. i Feyenoord

De hollandske mestre fra Feyenoord har i dag præsenteret Ridgeciano Haps og Jeremiah St. Juste som defensive forstærkninger forud for den nye sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicolai Jørgensen kan se frem til nye ansigter på Feyenoords nærtforestående træningslejr i Østrig, da de hollandske mestre i dag præsenterede Ridgeciano Haps og Jeremiah St. Juste som nye folk i truppen.

Førstnævnte kommer til på en femårig aftale fra AZ Alkmaar, hvor han står noteret for 90 kampe i den bedste hollandske række. St. Juste har længe været udråbt som et stort internationalt forsvarstalent, og den 20-årige stopper skifter altså nu Heerenveen ud med en fireårig kontrakt hos Feyenoord.

Haps er blevet tildelt trøjenummer fem, som blev ledigt da Feyenoord solgte Terence Kongolo til Monaco tidligere på sommeren, mens St. Juste skal tørne ud i trøjenummer fire.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce