




Der er dobbeltkamp på Brøndby Stadion søndag eftermiddag, og de blå-gule trak sig sejrrigt ud af første opgør.
Allerede efter halvandet minut steg Julie Tavlo til vejrs og pandede Brøndby i front.
AGF-keeper Marie Gade så heller ikke alt for heldig ud, da Dajan Hashemi fordoblede Brøndbys føring med en høj bold efter 40 minutter.
Skidt blev endnu værre for AGF kort efter, da Emilie Fink udnyttede en friløber og gjorde det til 3-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter pausen undgik AGF at det blev grimmere på måltavlen, selv om Silke Lynge tidligt fik sit andet gule kort og dermed blev udvist.
I slutminutter blev Brøndby også reduceret til ti spillere, da Julie Tavlo så rødt for at hive en modspiller i håret.
Tiden vil vise, om Brøndby herrehold kan gøre kvinderne kunsten efter og slå AGF.
Det opgør sparkes i gang klokken 16.

Brøndby IF (k)
A-Liga
AGF

































