2026-01-23 18:00:00

To skrækskader: Tidligere FCK-ungdomsanførers vej tilbage

B.93's Emil Møller har været ramt af to alvorlige skader i hver akillessene. Den tidligere mangeårige FCK-ungdomsanfører åbner til Bold op om skadesmareridtet, tiden i ungdomsrækkerne i FCK og en helt særlig motivation for at kæmpe sig stærkere tilbage. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 8. runde

FT

BAR

4 - 1

FCK

Emil Møller var anfører for flere talentfulde FCK-hold op igennem ungdomsrækker med kometer på holdet som Roony Bardghji, Orri Oskarsson og Victor Froholdt, der senere skulle vise sig at blive internationale stjerner. 

- Hele den årgang vi havde på et tidspunkt på U19, da jeg var anden års U17, var fyldt med stjerner Roony, Hakan Haraldsson, Orri Oskarsson, William Clem, Elias Jelert, Valdemar Lund nede i forsvaret og Daniel Haarbo inde på midten. Vi havde alle samme drøm om at slå igennem på førsteholdet.

Drømmen om et gennembrud på førsteholdet brast i sommeren 2023, da Emil Møller sagde farvel til barndomsklubben. Det var med ambivalentet følelser, at han forlod stedet, der havde lært ham så meget. 

- Det var meget mærkeligt. En masse blandet følelser, men flest gode. Jeg var selvfølgelig lidt skuffet over aldrig at få chancen på førsteholdet, men i forhold til den uddannelse og opdragelse, jeg har fået, ville jeg ikke have ønsket at få nogen andre steder.

Emil Møller er ikke i tvivl, om hvad der har været det vigtigste, han har taget med fra FCK.

- Mindsettet og indstillingen om at være i en klub, der forventer, at man præsterer på det højeste niveau hele tiden og vinder hver evig eneste kamp. Det bliver man mentalt stærk af både i medgang og modgang. FCK har formet og dannet mig som spiller på alle punkter.

Efter ti år i FCK rykkede forsvarsspilleren blot et par hundrede meter igennem Fælledparken fra Parken til Østerbro Stadion, hvor B.93 stod klar med en kontrakt. 

- Jeg har altid vidst, hvor vigtigt kontinuerlig spilletid er. Jeg vægtede enormt højt ikke at sidde på bænken. Der kom en god mulighed i B.93, som lige var rykket op i 1. division på det tidspunkt.

Efter en god start i B.93 og alt den spilletid, den unge højreback kunne ønske sig, mærkede han dog noget i akillessenen, der skulle vise sig at være starten på et skadesmareridt. 

- Jeg når lige at komme til og får en god start med fuld spilletid, og jeg vokser med opgaven og suger til mig, men jeg kan mærke en irritationen i min venstre akillescenen, der vokser over efteråret, og jeg bliver nødt til at trække stikket.

Akillessenen ender med at holde Emil Møller ude i otte måneder, inden han med stor forløsning gør comeback for en kort stund i foråret 2025.

- Jeg kommer så godt tilbage og kommer ind mod Roskilde og laver det afgørende mål. Det var lettelse, og man følte, det hele spillede. Mit første seniormål, og det kunne ikke være skrevet meget bedre at være ude i lang tid og komme og score et så betydningsfuldt mål.

243230
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Uheldet var ude igen
Glæden skulle ikke vare længe, da Emil Møller i kampen efter igen blev ramt af en alvorlige skade. Denne gang i den anden akillessene, og det tog hårdt på B.93-backen. 

- Kampen efter kommer jeg på banen hjemme mod Hillerød. Jeg når at spille tre minutter, og så sprænger min højre akillessene i en situation, hvor jeg skal accelerere. Jeg ved med det samme, at den hedder 12 måneder, og der bryder min verden fuldkommen sammen.

- Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal sætte ord på det. At kæmpe sig tilbage i otte måneder og så sprænge den anden akillesene. Det er noget af det mentalt hårdeste, jeg nogensinde har prøvet. Man er meget tæt på at give op på det hele og spørger sig selv: Er det overhovedet det værd?

Da den anden alvorlige skade på to år indtræf, stod Emil Møller med en måned tilbage af sin kontrakt, som B.93 dog valgte at forlænge. Det har givet den 21-årige højreback en helt særlig motivation. 

- Når der går så langtid, begynder man at miste sin identitet som fodboldspiller. Jeg har været heldig, at jeg har været i B.93, hvor de har holdt mig i gang og valgte at give mig et år mere på kontrakt, selvom jeg kun havde en måned tilbage af min kontrakt, da akillesenen røg.

- Derfor kæmper jeg også for at bevise, at den kontrakt ikke var forgæves på nogen måder. Jeg vil betale dem tilbage ved at komme tilbage på banen, præstere og forhåbentligt blive til et salg en dag, så de kan få penge i banken.

Emil Møller fortæller også, at han satser på at gøre comeback for B.93 i  løbet af foråret.

- Der er hundrede procent bedring på vej. Man skal lige vænne sig til at spille fodbold igen. Og det er mærkeligt at sige, når man har gjort det hele sit liv, men det er helt klart mit mål at komme tilbage i løbet af foråret og få kampe, når vi er tilbage på Østerbro Stadion.

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 8. runde

FT

BAR

4 - 1

FCK

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce