AGF-cheftræner Jakob Poulsen fortalte efter årets sidste kamp, at det i vinterens transfervindue først og fremmest handler om at holde fast i truppen.
Cheftræneren har allerede fået en tidlig julegave, da Jesper Hansen og Nicolai Poulsen har forlænget deres aftaler med klubben.
Og skal man tro AGF-topscorer Tobias Bechs fornemmelse, så skal Jakob Poulsen ikke frygte, at nogen af spillerne selv ønsker at forlade klubben i det kommende transfervindue.
Det fortæller han til Ritzau.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tror, alle har det sådan, at de ikke har lyst til at smutte lige nu. Truppen er meget homogen, vi kan alle godt sammen, og vi ligger nummer et.
- Jeg skal ikke tale på alles vegne, men min fornemmelse fra omklædningsrummet er, at ingen er interesseret i at skulle alt muligt andet, siger Bech.
AGF ligger nummer et i Superligaen og åbner foråret mod OB den 6. februar 2026.

FIFA i kontroversielt forslag: Anklages for trusler og bestikkelse
Hattrick | Afsnit 162FIFA vil oprette og sælge aktier i et nyt selskab, som skal stå for afviklingen af blandt andet VM. Gianni Infantinos forslag møder stor kritik fra blandt andre DBU og UEFA.
Læs mere
AGF
3F Superliga























