Tochi Chukwuani er nu Rangers-spiller.
Søndag skiftede danskeren fra Sturm Graz til Rangers på en aftale for de kommende tre og et halvt år.
I et interview på klubbens hjemmeside sætter danskeren ord på sit skifte.
- Rangers er den største klub i Skotland. Mange store navne som Paul Gascoigne og Brian Laudrup har spillet her, der er meget historie og en masse pres, hvilket er godt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge Chukwuani har interessen fra Rangers stået på i længere tid.
- Det startede allerede i sommer, hvor jeg hørte om interessen. Det blev intensiveret her til vinter, og jeg er glad for, at det nu er faldet på plads, udtaler Chukwuani blandt andet.
22-årige Tochi Chukwuani nåede 62 kampe for østrigske Sturm Graz. Han har en fortid i FC Nordsjælland og Lyngby Boldklub.


Rangers
Sturm Graz
Premiership




































