International -Todi Jónssons tropper gafler tidl. BIF-reserve
Foto: NSÍ Runavík
2022-03-09 16:39:00
Foto: NSÍ Runavík

Todi Jónssons tropper gafler tidl. BIF-reserve

Færøske NSÍ Runavík henter Kristian Andersen til klubben, og den nye træner Todi Jónsson siger til bold.dk, at han kan bidrage med offensiv kvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Betrideildin - 2. runde

FT

HBT

5 - 1

RUN

Den færøske sæson er netop gået i gang, og her er det FC København-legenden Todi Jónsson, der står i spidsen for NSÍ Runavík i den bedste række. Han blev ansat som træner i januar. 

Nu har den tidligere FC København-angriber hentet en dansker til den færøske klub. 

Todi Jónsson siger til bold.dk, at klubben har sikret sig 27-årige Kristian Andersen.

Den vævre offensivspiller har tidligere spillet for Brøndby, HB Køge, svenske Brage, Kolding IF, og senest har han tørnet ud for finske KPV. 

Jónsson glæder sig over, at klubben har fået tilgang af danskeren.

- Vi satser lokalt, og da jeg kom, ville jeg ikke have nogle spillere med, fordi jeg gerne vil se de spillere, som jeg havde og give dem en chance, men lige den type, som Kristian (Kristian Andersen, red.) er i forhold til at holde på bolden, er måske en type, som vi har manglet på holdet. 

- Han er et godt valg for os at få ind, og så har han en god historik i forhold til, at han har været i en del klubber og kan bidrage med noget rutine og være rolig med bolden, når vi har den. Nogle gange kan det være lidt hektisk, når vi har bolden, så vi har ledt efter lidt ro på holdet, siger Todi Jónsson til bold.dk. 

NSÍ Runavík-træneren siger, at den tidligere Superliga-spiller er dygtig teknisk.

- Han har trænet med to eller tre gange, men der er ingen tvivl om, at han har rigtig gode kvaliteter i forhold til boldbehandling. Når han har bolden, så er han rigtig dygtig med den, og han kan løfte specielt den offensive del hos os på grund af sin teknik, siger Todi Jónsson til bold.dk.

NSÍ Runavík og Kristian Andersen har lavet en aftale gældende for en sæson i første omgang, oplyser Jónsson.  

Todi Jónssons tropper har spillet én kamp i den nye sæson, hvor mandskabet vandt med 4-3 over EB/Streymur.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Betrideildin - 2. runde

FT

HBT

5 - 1

RUN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce