Offensivspilleren Philip Lund skiftede i sommer til norske Egersunds, hvor han i efteråret havde stor succes.
Klubben vil gerne beholde Lund, som dog selv afventer situationen, da han vil overveje alle muligheder.
- De gav mig et kontraktudspil, men jeg har sagt det til dem, som det er, at jeg gerne lige vil se, hvad der kommer af muligheder, siger Lund til bold.dk.
- Alle muligheder er i spil. Om det bliver i Norge, i Danmark, Thailand eller noget helt andet, ved jeg ikke, men jeg følger min mavefornemmelse og kigger også på den samlede pakke i et eventuelt tilbud.
27-årige Lund har ikke travlt med at lave en ny aftale, da det er vigtigere for ham, at den næste klub bliver den rette for ham.
- Jeg vil gerne være sikker på, at det bliver det helt rigtige valg, og derfor har jeg ikke travlt med at finde ud af, hvad der skal ske.
- Det er vigtigere for mig, at beslutningen er den rigtige, end at aftalen kommer hurtigt på plads. Jeg må jo også se på, hvad der overhovedet er af tilbud, for det kan godt betale sig at have tålmodighed og vente på det helt rigtige tilbud.
Philip Lund har i Danmark spillet for klubber som Vejle, Kolding FC og FC Fyn.
mikkel@bold.dk



Egersund
2. Division




























