2. Division -Top 2015: Martial, Mourinho og Per Rud
2015-12-31 13:00:02
Foto: Dean Mouhtaropoulos / Getty Images

Top 2015: Martial, Mourinho og Per Rud

På pladserne fra nummer 10 til seks over de mest læste historier i 2015, finder vi blandt andre Anthony Martial, Jose Mourinho og Per Rud

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

På årets sidste dag, kigger bold.dk tilbage på nogle af de store fodboldbegivenheder i 2015. Det er jer brugere, der har afgjort listen, vi kigger nemlig på de 15 historier, der er læst af flest i løbet af året.

Vi er nået til placeringerne fra nummer ti til seks, og her finder vi blandt andre Manchester Uniteds stjernekøb Anthony Martial, Chelseas fyrede manager Jose Mourinho og Brøndbys ditto sportschef Per Rud.

6: Monaco: United betaler 600 mio. kr. for Martial
Manchester United brugte store summer på nye spillere i sommerens transfervindue, men det største køb af dem alle var den dengang 19-årige franskmand Anthony Martial, der afhængig af præstationer kan ende med at koste englænderne 600 millioner kroner.

7: Schalke fyrer Boateng og Sam
Bundesliga-klubben Schalke sniger sig også med på toplisten, men ikke af positive grunde. Klubben så sig nemlig nødsaget til at fyre førsteholdsspillerne Kevin-Prince Boateng og Sidney Sam med øjeblikkelig virkning 11. maj.

8: 2. division: Overblikket over slutspil
Også den danske 2. division var populær i 2015, ikke mindst grundet den nye struktur, der gjorde tabellen temmelig uoverskuelig. Efter sidste runde lå pointene til forårets op- og nedrykningsspil dog klar, med Brabrand som det førende hold i oprykningsspillet.

9: Mourinho saver 19-årigt talent over
Jose Mourinho var til tider ude med riven i sin tid i Chelsea. Oftest gik det ud over dommere, men i sommer gik det ud over det 19-årige midtbanetalent Ruben Loftus-Cheek, som han ikke mente arbejdede hårdt nok for at slå igennem.

10: Brøndby fyrer Per Rud - hyrer Troels Bech
Brøndby stod i sommer for en udskiftning på sportsdirektørposten, da Per Rud fik sparket mens Troels Bech blev hentet ind. Per Rud har siden været på Island, men vender i starten af det nye år tilbage til sin gamle klub HB Køge.

Læs med klokken 16.00, hvor vi afslører de fem mest læste historier i løbet af 2015.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce