


Amex Stadium dannede lørdag eftermiddag ramme om Premier League-opgøret mellem Brighton og Liverpool.
Spillerne måtte dog vente et ekstra kvarter på at indtage banen, da trafikale problemer endte med at udskyde opgøret en smule.
Da der endelig blev fløjtet i gang, satte Arne Slots tropper sig lynhurtigt på bolden og pressede hjemmeholdet i bund.
Den fornødne skarphed foran mål manglede imidlertid, og så var det i stedet Brighton, der kunne bringe sig foran efter 14 minutters spil.
En bold blev sendt ind på bagerste stolpe, hvor Diego Gomez stod placeret og headede den på tværs til Danny Welbeck, der stangede hjemmeholdet i front.
Balance i regnskabet
Et kvarter senere svarede dog Liverpool tilbage, og det var takket være Milos Kerkez.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 22-årige ungarer læste situationen perfekt, opsnappede en for kort tilbagelægning og lagde den køligt ind over Bart Verbruggen i buret.
Der stod dermed 1-1 på måltavlen, da dommeren fløjtede til pause på Amex Stadium, men blot ti minutter inde i anden halvleg generobrede hjemmeholdet føringen.
Endnu engang var det Danny Welbeck, der på ægte angribermanér snød offside-fælden og bragte Brighton foran.
Herefter blev det ikke til flere scoringer på Amex Stadium, hvor Liverpool tabte med 1-2.
Det betyder, at Chelsea senere lørdag kan skubbe Arne Slots mandskab væk fra femtepladsen i Premier League.

Superligaens dyreste salg og køb på 24 timer
Hattrick | Afsnit 11FC Midtjylland slog på 24 timer både Superligaens transferrekord for dyreste køb og salg. Sent i nat blev Dario Osorio nemlig sendt til Crystal Palace.
Læs mere
Liverpool
Brighton
Premier League



























