Bayer Leverkusen har været på rov hos Southampton og købt Nathan Tella.
Det meddeler begge klubber på deres respektive hjemmesider søndag.
- Vi har fået en hurtig og målfarlig kantspiller, som allerede bringer en smule erfaring med sig, men som stadig har udviklingspotentiale.
- Nathan tilføjer variation til vores offensiv, og med sin fart og fodboldkvalitet vil han være et aktiv for vores hold, siger sportsdirektør Simon Rolfes.
I denne sæson står Tella noteret for et enkelt mål og en assist i tre kampe for Southampton.
Sidste sæson var Tella udlejet til Burnley, hvor han imponerede stort med hele 17 mål og blev topscorer.
Han var derfor stærkt medvirkende til, at Burnley vendte tilbage til Premier League med manér.
24-årige Nathan Tella har fået en aftale frem til sommeren 2028 med Leverkusen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Southampton
Bayer Leverkusen
Bundesliga




























