3F Superliga -Topstrid kan holde Spalvis i AaB
2016-01-15 07:30:01
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Topstrid kan holde Spalvis i AaB

Lukas Spalvis har ikke travlt med at komme væk fra AaB. Angriberen vil gerne være med i forårets mesterskabskamp for nordyderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lukas Spalvis er med sine 14 mål i efteråret en ombejlet herre. Den unge litauer tiltrækker stor interesse fra udenlandske klubber, men angriberen har ikke tænkt sig at forlade AaB for enhver pris.

Nordjyderne overvintrer på Superligaens andenplads, og Spalvis vil gerne være med til at kæmpe om endnu et mesterskab.

- Det ville være noget andet, hvis vi lå nummer syv eller otte. Så ville jeg måske tænke, at der ikke var ret meget at spille for, men nu er situationen jo en anden, siger Spalvis til Nordjyske.

- Det kan gå hen og blive en sjov halvsæson for os, når man tænker tilbage på, hvad der skete for to år siden.

Spalvis var i 2014 med til at sikre AaB det danske mesterskab. Dengang nettede angriberen otte gange i foråret.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce